SE OGSÅ
STEDER JEG OFTE BESØGER
VÆRKER I DET OFFENTLIGE RUM
STORT OG SMÅT FRA DAGLIGLIV, UDSTILLINGER OG REJSER
At male ude, at søge at fange kvægets bevægelser, mens kalvene går og græsser, er en aktivitet fyldt med glæde, kamp og megen koncentration.
Alle sanser kommer i spil.
Lydene bliver man meget opmærksom på. Hvilke fugle hører man nu?
Lysets konstante skiften. De aktuelle vindforhold og den dagsaktuelle luftfugtighed har stor indflydelse på, hvordan du den dag kan arbejde på papiret.
Skal der meget vand i penslen, eller er det så fugtigt, at du skal begrænse mængden af vand?
Blæser det så meget, at farven løber af papiret, i stedet for at suges ind?
Mange forhold som gør, at man aldrig kan vide, om akvarellen lykkes.
Til gengæld er glæden stor, når det færdige resultat med at fange kalvenes bevægelser er lykkedes, og når kalvenes anatomi også fremstår troværdig.
FORÅRET 2024 – DE BLÅ FUGLE
OKTOBER 2023
De store firbenede dyr er faste motiver på mit akvarelpapir. Klik på hesten herunder, og du kommer frem til en lille serie, som jeg netop har lavet.
OKTOBER/ NOVEMBER 2022
Lofoten igen, igen men dog på et nyt tidspunkt.
Det var første gang, jeg og min rejsegruppe tog til Lofoten for at male billeder i det sene efterår/begyndende vinterperiode. Læs mere om den oplevelse og se eksempler på de akvareller, der blev resultatet af den nye tid på året.
Læs og se meget mere her:
OKTOBER 2022
Sammen med Mette Tønder havde jeg d. 7. oktober fernisering på en udstilling i Mellemrummet, Godsbanen Aarhus. Udstilling varer frem til d. 30. november. Her har jeg samlet nogle fotos fra udstillingen.
24.09.2022
I de her dage er jeg ved at gøre klar til SPOR KUNSTEN, hvor jeg har åbne døre til mit atelier. Gennem flere år har Else Oltmann deltaget med en del af sine skulpturer, og hun kommer igen i år. Se plakat med invitation, tidspunkter mv.
JUNI 2022
I to uger har jeg i sommeren 2022 været på Færøerne. Kig med her og se nogle af de ting, som har inspireret mig ved opholdet.
3.05.2022
Foråret er kommet godt igang, og køerne er på markerne. Nogle af dem er stribede, og det er sjovt at fange markeringerne mens de bevæger sig afsted
30.12.2021
Siden Mette Tønder og jeg i 2017, hvor Aarhus var europæisk kulturhovedstad, og hvor vi bidrog med en 18 m lang Klokkestreng broderet på en genbrugsordning, været optaget af begrebet:
Kær-lighed
Det kunstneriske greb har været at arbejde tredimensionelt.
Genbrug og træstumper har været de primære materialer i arbejdet.
Det har resulteret i en række assemblager og en lille pjece, som fint illustrerer vores arbejde.
17.12.2021
Om vinteren, når jeg ikke kan sidde ude og male akvareller, er fuglene i haven mine modeller. Se her en lille video med fugle på væggen i mit atelier
5.09.2021
Så er der kommet gang i udstillingerne igen. Jeg har knoklet de sidste måneder for at gøre det hele klart. Flere af udstillingerne åbner næsten samtidig!!
Udstilling i Dronninglund med mange andre nordiske kunstnere, udstilling i Fortegårdens Kunstforening, Risskov, samt den årlige ProKK udstilling denne gang placeret i Bunkeren (Den gamle Journalisthøjskole).
Billedkunstner Mette Tønder og jeg har arbejdet sammen ordet “Kær-lighed” og udstiller værker i form af assemblager (andet ord for tredimensionelle collager).
Det tager lang tid at få sammensat en udstilling, så værkerne spiller ordentligt sammen, så de samlet kan præsentere sig. Der skal udvælges, indrammes og rykkes rundt på sammenhængen flere gange undervejs. .
Krævende med mange udstillinge men også skønt at komme rundt igen.
4.06.2021
Et tur til Vestkysten renser ud i krop og sjæl og giver fornyet energi til maleriet.
Landskabet ved Fjaltring er dejlig som komposition. Der er ingen træer. Kun horisontlinie, nogle få gårde eller kirken liggende på horisontlinien og så nogle vindmøller, der skaber balancen til det vertikale
Når det blæser for meget, er der læ ved Nørre Fjand og dejlige store køer med yvere og små kalve, der patter.
I galleriet finder du nogle af mine nyeste akvareller fra dette ophold.
De har fået navnet Fjaltring – 2.
20.05.2021
Tulipanerne blomstrer. De er over det hele. I haven i vaser og nu også på papir.
10.04.2021
Nu begynder jeg at tro på det. Kultursiden åbner snart. Til sommer bliver flere af mine udstillinger til noget, om alt går vel.
Der bliver både akvareller at se i Hillerød og i Dronninglund, ja selv et galleri på Læsø lægger vægge til nogle af mine billeder. Se udstillingsoversigten for flere detaljer.
10.03.2021
Min nye hjemmeside begynder at tage form. Flere ting kan findes i arkiverne og vises frem, men på den anden side må det heller ikke blive for uoverskueligt. Jeg vil se frem til at høre dine kommentarer. Klik på KONTAKT og skriv løs.
19.02.2021
HER kan I se nogle af de solsorte, som jeg lige nu arbejder på
18.02.2021
Min nye hjemmeside:
Selv om udstillingerne har været aflyst/udsat i det meste af 2020, har jeg kunnet fortsætte med at male.
Mit atelier har ikke været lukket ned.
Vinteren, sneen og lyset har været her i rigt mål det sidste stykke tid, så jeg har nydt at iagttage og male solsortene, imens de slås om de gemte runkne æbler, som jeg kaster ud i sneen.
Om vinteren maler jeg inde og oftest på lærred. Min første serie bliver derfor at vise fugle på lærred.
Fra denne side kan du fremover følge med i mine aktiviteter. Jeg satser på, at vi er på vej til mere normale tider, hvor det igen bliver muligt at udstille m.m.
Tast dine søgning, hvis der er emner eller oplysninger,
som du ikke umiddelbart kan finde.