Det var første gang, jeg og min rejsegruppe tog til Lofoten for at male billeder i det sene efterår/begyndende vinterperiode.
De sidste mange år har det årlige arbejdsophold fundet sted, når lyset vender tilbage i slutningen af februar/starten af marts måned. På det tidspunkt af året er der sne på fjeldene og i og omkring Kunstnerhuset. Sneen lyser vældigt op, så selv om det er mørketid, opleves den sene vinter/tidlige forår ikke mørk.
Overraskende var det derfor, at der virkelig blev mørkt, når solen gik ned tidligt på eftermiddagen.
Det betød også, at farverne i dagslyset på fjeldene mindede meget om fløjl. De mørke og brungrønne farver ulmede og glødede, så der kom gang i farvepalettens jordfarver. Dejligt at male med mørke, mættede farver.
Her i efteråret lukker naturen ned, fisken er taget af fiskestativerne, og fuglene er nærmest ikke eksisterende. En enkelt eller to måger suser forbi, og en den første snespurv melder sin ankomst.
Havørnene er standfugle og tager deres sædvanlige fourageringsrunder forbi Kunstnerhuset i slowmotion. Naturen er blevet stille.
Nordlys var der til gengæld i rigt mål, da vi havde mange skyfri nætter. Det er meget overvældende at opleve nordlyset fare over himlen og danne forskellige mønstre. Man føler sig meget lille, når himmelrummet fremstår så stort, når nordlyset oplyser det og farer hen over himlen med en enorm hastighed.
