Min motivverden

Min interesse for dyr stammer fra min barndom. Min far havde en dyrlægepraksis på landet. Der var dyr hjemme, dyr på markerne omkring mit hjem, snak om dyr ved middagsmaden. Min far lugtede af de stalde, han havde været i. Jeg elsker stadig lugten af ko.

At følge lærkens sang og søge at spotte den på himlen var en sport, mens jeg cyklede rundt på vejene på landet til veninderne, som boede på gårde rundt omkring.

Som voksen har jeg udvidet min interesse for dyr og landskaber.

Hvor jeg bor, er der en sø, hvor kalve græsser hele sommeren. Køer og kalve hører til et af mine foretrukne motiver.

Solsortens kamp om æblerne i vinterens løb er et yndet malemotiv. Naboens høns, der aldrig står stille, er yndede “croquismodeller”.

At male efter model er den bedste måde at holde sin tegnefærdighed vedlige på, så det gør jeg kontinuerligt.

Duers flugt som mønster på himlen studerede jeg i Damaskus på et ophold på Det Danske Institut. Duer kan man sidde og skitsere i byer, når man er turist.

Mågerne er jeg faldet fuldstændigt for gennem de mange ophold, jeg efterhånden har haft i Kunstnerhuset i Lofoten/Nordnorge. Jeg kommer tidligt på året, hvor mågerne er i gang med at lægge op til parringsæsonen på tagene rundt omkring Kunstnerhuset. Jeg har konstateret, at måger ikke kun er larmende asociale skraldespandsfugle, men også er tro og omsorgsfulde partnere gennem et langt mågeliv.

Når jeg har samlet fiskeaffald over nogle dage, sætter jeg mig udenfor, kampklar med masser af papir og oprørt akvarelfarve og søger som en rasende at huske bevægelsen, når mågen dykker for at samle fiskestykkerne op og er væk igen i ét nu.

Landskabsmaleriet fascinerer i Lofoten og Svalbard ved sin storhed og i Danmark, særligt ved Vestkysten, ved sin enkelhed. 

Landskabsmaleri er en gammel traditionel maledisciplin, som jeg tilsyneladende aldrig bliver træt af dyrke.